Back to Top

Fra nektar til honning

Honning

For at samle et glas honning skal bierne besøge 20 millioner blomster

Normalt kan en biavler høste mellem 30 – 80 kg honning pr stade, men det er reelt kun 1/8 af den honning som bierne samler – resten spiser bierne. Udover de 4 – 600 kg honning, spiser de også 35 kg pollen.

Der finders mange forskellige typer honning, alt efter pollen indholdet, sammensætningen af fruktose og glukose. Alt sammen bestemt af den flora, bierne samler deres nektar på, derfor vil der også være forskel på honning fra år til år selvom bistaderne står det samme sted.

Forårshonning. Den milde og oftest meget lyse honning. Nektar kommer bl.a. fra mælkebøtter, frugttræer, bær, hvidtjørn og vinterrapsmarker.

Sommerhonning. Den aromatiske og rav farvede honning. Nektar kommer bl.a. fra mirabel, kirsebær, brombær, hindbær, hyldeblomst, kløver, hestebønner og vårraps.

Sensommerhonning/efterårshonning. Den kraftige og mørke honning. Nektar kommer bl.a. fra krydderurter, hestemynte, solhat, vildtvin, honningurt, rødkløver, blodkløver.

Lynghonning. Den mørke m kraftig smag. Nektar kommer fra lyng planter.



klartilslynge


Arbejdet med honningen


Honning produktion

Honning er en naturlig produktionsform af simpel sukker, og det at bruge honning som føde har været kendt altid – honning er verdens ældste sødemiddel.

Honning er naturlig sukkerstof bierne fremstiller ud af plantesaft og nektar.

Foråret:

Bi familien udvikles med mange bier til at forstå det hårde arbejde.

Sommer:

Bierne indsamler honning og lagere det i bistaderne

Efterår:

Honning samles ind

Honningbierne forsynes med sukker til indvintring.

Bierne går i vinterhi.


Fra bi til bord

Honning slynges ud af de voksceller som bierne har lavet. Efter slyngning sis honningen for at fjerne voksrester. Honningen er på det tidspunkt flydende, men efter lagring/modning og forsigtig omrøring sætter de fleste honninger sig og bliver mere fast. Lige inden honningen bliver fast tappes den på glas.

Honningens konsistens

Vi tilstræber, når vi hælder honningen på glas, at den bliver smørbar uden at være alt for tynd.

Men hvis man synes den er ”for tynd” kan man sætte honningen i køleskabet og hvis den er ”for tyk” sæt den et lunt sted.


byggebi

Slynge2